It-millionær satser på avis-distribution

Morten Lund vil som ejer af Nyhedsavisen og det tilhørende distributionsselskab forsøge at skabe en reel konkurrent til Post Danmark, når det gælder gammeldags analog distribution af reklamer og aviser.

Den digitale entreprenør Morten Lund har kastet sig over noget af det mest analoge, man kan forstille sig, nemlig manuel dør-til-dør levering af fysiske tryksværte-baserede aviser og reklamer.

Ud over titlen som Skype-millionær og medinvestor i massivt antal internet-start-ups er Morten Lund nemlig gået hen og blevet avisejer. Siden januar har han ejet aktiemajoriteten i Dagsbrun Media, der blandt udgiver Nyhedsdavisen. Dermed er Morten Lund også blevet ejer af Morgen Distribution Danmark - et distributionsselskab, der var tænkt som Nyhedsavisens frontalangreb mod de etablerede avisers omdeling.

Men Morgen Distribution fik det forkerte ben ud af sengen, da konkurrenterne sidste år med hjælp fra Konkurrencestyrelsen fik lukket for et samarbejde med Post Danmark. Dermed missede Morgen Distribution muligheden for at udstyre sine bude med nøgler til tusindvis af opgange, og dermed blev omdelingen af aviser og reklamer ikke just lettere.

Nu er selskabet med Morten Lund som ejer imidlertid i gang med at opruste på den analoge distribution. Ifølge Børsen i dag vil Morten Lund gøre Morgen Distribution til en kerneforretning for Dagsbrun Media.

»Der er ikke så meget aktivitet derude nu, men det kommer lige pludseligt. Der er et kæmpe potentiale i distributionsselskabet,« lyder det fra Lund i Børsens artikel.

Mens Nyhedsavisen hidtil har været eneste kunde hos Morgen Distribution, har selskabet for nylig fået flere nye eksterne kunder til den analoge distribution.

Ifølge Morgen Lund kan selskabet tilbyde mere fleksible løsninger end konkurrenter som eksempelvis Post Danmark og Forbrugerkontakt, som typisk kun leverer reklamer to gange om ugen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere