En stor del af it-systemet skulle bygges op fra bunden i Danske Banks tilkøbte irske selskaber, siger vicedirektør og ansvarlig for udvikling og IT i Danske Bank, Peter Schleidt.
Han oplyser, at købet i 2004 af de to banker, Northern Bank og National Irish Bank i alt kostede omkring 11 milliarder kroner. Heraf blev omkring halvanden milliard brugt på at integrere bankerne.
Det fremgår af de bankansattes blad, Finans i dag.
»Udfordringerne var store, da de to irske banker skulle integreres. Først og fremmest var det banker med en noget anden bankkultur. Der var stort set ingen, der brugte pc, der var nogle nye myndighedskrav, der skulle overholdes, og så skulle der arbejdes på to nye finansielle infrastrukturer«, siger Peter Schleidt til Finans.