Samtidig har hans tidligere partnere i EZ-Memory indgivet konkursbegæring mod to afviklingsselskaber, som er oprettet for at kunne lægge alle aktiviteter over i et helt nyt selskab EZ-Memory A/S, der producerer hukommelse til computere, og som blev stiftet 1. februar.
Ifølge Børsen sker denne juridiske gymnastik, for at gøre det muligt for EZ-Memory at kappe alle bånd til John Trolle. Investoren i EZ-Memory, den i Monaco bosiddende dansker Jesper Holm, har tidligere meldt Trolle til Bagmandspolitiet med anklage om, at denne uretmæssigt skulle have tømt pengekassen i den tidligere udgave virksomheden.