Dyre SMS'er i strid med alle regler

Både TDC og udbyderne af dyre SMS-tjenester overtræder loven og lokker fortrinsvis unge mobilkunder til at bruge store summer på abonnementsordninger, de ikke kan komme ud af igen.

Den er helt gal med de dyre SMS'er, der indeholder ringetoner, logoer, horoskoper, vittigheder og andre tjenester rettet mod unge.

Udbyderne af de dyre SMS'er, også kaldet overtakserede eller indholdstakserede SMS'er, bryder alle regler, skriver Forbrugerinformationens Nyhedsbrev.

Særligt grelt står det til med de dyre SMS'er, der bliver solgt som abonnementstjenester. Horoskoper og vittigheder, der koster op til ti kroner stykket, bliver ved med at tikke ind på mobiltelefonen uden nogen instruktion i, hvordan kunderne melder sig fra tjenesten igen.

Lokkes i en fælde

Dermed fanges de unge mobilkunder i en fælde, som det er meget svært at slippe ud af, skriver Forbrugerinformationens Nyhedsbrev.

Ifølge Mette Reissmann, jurist i Forbrugerinformationen, overtræder udbyderne af de dyre SMS'er alle regler. Det sker ikke blot ved at undlade at sende information om, hvordan man framelder sig tjenesten, sammen med hver enkelt SMS.

Indholdsudbyderne, ofte benævnt deres engelske betegnelse, content providers, sender heller ikke bekræftelser til deres kunder på et såkaldt varigt medie, det vil sige brev eller e-mail. De nøjes med at bekræfte på en SMS, og det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav.

Mange mobilkunder sletter nemlig deres SMS-beskeder, fordi telefonen kun kan rumme et mindre antal beskeder. Dermed sletter de også den eneste instruktion i at framelde sig tjenesten.

Kan undlade at betale

Oven i købet har Forbrugerinformationens Nyhedsbrev talt med en 14-årig mobilkunde, som fulgte instruktionen i at framelde sig en horoskop-service. Men den virkede ikke, så de dyre SMS'er blev ved med at tikke ind.

Dertil kommer, at det slet ikke er lovligt at indgå økonomisk bindende aftaler med unge under 18 år.

Ifølge Forbrugerinformationen er mobilkunderne ikke forpligtede til at betale regningerne for de dyre SMS'er, fordi udbyderne ikke overholder loven.

Problemet er imidlertid, at pengene bliver opkrævet gennem teleselskabet, så de dyre SMS'er optræder på telefonregningen sammen med samtaler og almindelige SMS'er.

TDC fanger ikke dyre SMS'er

TDC har endda problemer med ikke at fange de dyre SMS'er i kontrollen af kundernes saldi.

Mange mobilkunder, særligt forældre, som betaler regningen for deres børn, beder teleselskabet om at lægge et loft over forbruget. Overstiges loftet, skal telefonen spærres, så der ikke længere kan ringes og SMS'es fra den.

Den tjeneste er mobilselskaberne forpligtet til at udbyde. Alligevel fanger TDC's saldokontrol ikke de dyre SMS'er. Det resulterede i, at en 11-årig pige, hvis far havde krævet, at hun højst måtte sende SMS'er for 25 kroner om måneden, fik en regning på 150 kroner.

Hun havde tilmeldt sig en vittighedsservice, som hun troede kostede fem kroner. I virkeligheden var prisen ti kroner per besked, og der kom en om dagen.

TDC forlanger, at kunden skal betale regningen, uagtet at selskabets spærring ikke virkede. Men de dyre SMS'er kan ikke undtages fra saldokontrollen, fastslår kontorchef Jette Plenge Jakobsen, IT- og Telestyrelsen, over for Forbrugerinformationens Nyhedsbrev.

Direktør Peter Ibsen fra TDC Mobil oplyser til nyhedsbrevet, at selskabet arbejder på et system, så de dyre SMS'er bliver opfanget af saldokontrollen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere