Centret består af et showroom på 200 kvadratmeter, som altid skal være fyldt med mindst 50 aktuelle produkter fra Hewlett-Packard.
»Virksomheder er i dag mere interesseret i at udnytte deres IT-systemer bedre og ikke mindst at sikre sig, at en løsning virker som lovet. Den mulighed får erhvervskunder for første gang i vores Videncenter, hvor vi har opstillet løsninger baseret på HP-produkter inden for forskellige produktkategorier,« siger direktør i FLC og HP Videncenter, Torben Høiberg.
Markedschef i HP, Michael Brødegaard ser positivt på initiativet: »Det er et glimrende initiativ, FLC Danmark har taget. Det giver kunderne tryghed og er et spændende koncept, som HP bakker 100 procent op,« siger Michael Brødegaard.
»Vores mål er at tilbyde vores kunder komplette og overskuelige tilbud med udspecificerede priser på alle enheder og serviceydelser. Vi vil give bedre rådgivning og oplysning om tilknyttede garantiordninger samt overblik over serviceaftaler og løbende omkostninger. Desuden vil vi være behjælpelig med at opstille succeskriterier for IT-investeringer og måling af disse, efter at en løsning er installeret,« siger Torben Høiberg.