Tele2 lukker discount-selskab

Det lykkedes aldrig Tele2 at få danskerne til at købe en boks, som automatisk vælger det billigste teleselskab. Derfor er datterselskabet Optimal Telecom lukket, og Tele2 indkasserer et tab på et tocifret millionbeløb.

Tele2 har lukket sit danske datterselskab Optimal Telecom og indkasserer et milliontab i den forbindelse.

Direktør og bestyrelsesmedlem Ebbe Jørgensen, Tele2, ønsker ikke at oplyse om tabets størrelse, men fastslår, at der ikke er tale om noget stort beløb.

Det eneste regnskab, som Optimal Telecom nåede at offentliggøre, viser et underskud på 11 millioner kroner. Foreholdt det tal siger Ebbe Jørgensen, at tabet er "i den størrelsesorden".

Ifølge Tele2-direktøren har der i et stykke tid ikke været aktivitet i fastnetselskabet, og det har Tele2 nu taget konsekvensen af og lukket det ned.

Optimal Telecom lancerede for to et halvt år siden billig telefoni ved hjælp af en lille boks, en såkaldt least cost router - eller lavtakstvælger, som Optimal Telecom kaldte den. Den skulle kunderne købe for 149 kroner.

Så sørgede boksen for, at samtalen automatisk blev ført gennem det teleselskab, som tilbød netop den type af samtaler billigst. Eller i hvert fald til en pris, som var lige så billig som det billigste af de store teleselskaber herhjemme.

Mens konceptet skaffer mange kunder og samtaler til Tele2 i Sverige, så fængede det aldrig blandt danskerne. Det kom også i stærk modvind fra starten, fordi Forbrugerrådet kaldte boksen for "helt unødvendig" og "en ekstra omkostning for forbrugeren".

Rådet mente, at boksen snarere bandt kunden til Optimal Telecom end scannede markedet for det billigste tilbud, sådan som Tele2-selskabet ellers hævdede i sine reklamer.

Ifølge Ebbe Jørgensen har lukningen af Optimal Telecom dog ikke meget med pressemodvinden at gøre.

Han fremhæver i stedet, at Danmark har et mere effektivt system til automatisk at dirigere fastnetsamtaler til andre selskaber end TDC, end det findes i Sverige. Derfor har de danske telekunder heller ikke brug for en særlig boks til at dirigere samtalerne i samme omfang som kunderne i Tele2's hjemland.

Tele2 havde i 2001 en omsætning på godt en milliard kroner i Danmark og et tab på 62 millioner kroner. Selskabet sad i første halvår på 12 procent af de danske indlandssamtaler på fastnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere