Året 2007 har været rekordår for ERP-virksomheden Inventio.It.
Omsætningen i virksomheden er vokset fra 26 millioner kroner i 2006 til 39,3 millioner kroner. Samtidig er resultatet landet på 5,8 millioner kroner før skat, hvilket er virksomhedens hidtil bedste resultat. Året før var resultatet før skat på 2,4 millioner kroner.
Fremgangen i resultatet skyldes ifølge salgsdirektør Hans Sylvest både etableringen af et nyt ASP-kocept samt overtagelsen af skræddersyede brancheløsninger til revisorer, hvilket har givet øget fremgang i salget.