CSC slæber Prosa i arbejdsretten

44 ud af 49 medarbejdere, der har varslet strejke kan ikke er dækket af en fredsaftale, hævder CSC.

Nu skal arbejdsretten afgøre, om Prosas varslede strejke hos CSC er lovlig.

Parterne i den igangværende konflikt mellem CSC og Prosa skal mødes i morgen i Arbejdsretten, erfarer ComON. Det er CSC, der har indbragt sagen om strejkende Prosa-medlemmer for retten.

Som reaktion på CSCs lockout – altså hjemsendelse - af 120 Prosa-medlemmer, varslede Prosa i sidste uge, at 49 CSC-ansatte vil gå i strejke fra den 28. februar.

Målet var, sagde Prosa dengang, at CSCs kunder skulle rammes hårdt.

Men strejken kommer til at ramme for hårdt, mener CSC.

Mange af de strejkeramte jobs er nemlig relateret til it-drift. Dermed er de omfattet af en fredsaftale tidligere indgået mellem parterne – en aftale, som netop skal sikre at vigtige samfundsmæssige funktioner ikke bliver sat i stå.

Specifikt hedder det i fredsaftalen, at medarbejdere beskæftiget med nødvendig vedligeholdelse og drift af kørende systemer ikke kan omfattes af en arbejdskonflikt.

CSC gør ifølge en skriftlig kommentar  gældende, at 44 af de varslede 49 medarbejdere ikke kan omfattes af strejken, da de er beskæftigede med opgaver, der er dækket af den indgåede fredsaftale.

Prosa opsagde i mandags fredsaftalen med virkning fra 1. juni i år. Efter denne opsigelse vil Prosa sende yderligere 400 CSC-ansatte – primært driftsfolk - ud i storkonflikt, hvis ikke parterne inden da har fundet sammen ved forhandlingsbordet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere