Workbook Software satser nu på at sælge sin projektstyringsløsning på det nordamerikanske marked. Et partnerskab med det canadiske 360 Visibility skal bane vejen for opbygningen af en forhandlerkanal på den ande side af Atlanten for Workbooks software via et fælles selskab 360 Workbook North America.
»Dette er et af de største skridt I vores virksomheds historie, og vi har stor tiltro til, at vores partner vil sætte et markant aftryk i de samme markedssegmenter, som vi har haft succes med i Europa,« siger salgsdirektør i Workbook Software, Henrik Skov Pedersen.