Elgiganten er et logisk valg for Dell

Nyheden om Dells samarbejde med El-Giganten overrasker hverken analytikere eller Dells konkurrenter.

Dell i Danmark har i dag udsendt en pressemeddelelse, som bekræfter gårsdagens CRN-nyhed om, at Dells produkter bliver en del af vareudbudet i detailvareforretninger under den engelske koncern DSGi.

Dells øverste chef i Danamark Stig Jørgensen er begejstret for aftalen med DSGi, som betyder, at der herhjemme fra nytår kommer Dell-produkter på hylderne i El-giganten

»Vi har gennem de seneste måneder forberedt udvidelsen af vores salgsstrategi med et forhandlersamarbejde i detailleddet. Elgiganten er en af de førende kæder herhjemme. De har et godt, velfordelt net af butikker over hele landet, og deres frie indkøbspolitik sikrer, at producenterne konkurrerer på lige vilkår. På den baggrund forventer vi, at aftalen vil medføre et betydeligt løft af vores salg til forbrugerne,« siger Stig Jørgensen.

Aftalen med DSGi markerer samtidig et dansk strategiskift, som Dell allerede har sat i værk i USA og dele af Europa. Hvor Dell tidligere udelukkende benyttede sig af en direkte salgsmodel, er der ifølge Dell på mindre end et år kommet Dell-produkter på hylderne i mere end 10.000 detailbutikker verden over. Det drejer sig om Wal-Mart i USA, Canada og Brasilien, Carrefour i Belgien, Frankrig og Spanien og Carphone Warehouse i Storbritannien.

Med DSGi-aftalen bliver Dell nu repræsenteret i 12 europæiske lande. Udover Danmark drejer det sig om Sverige, Norge, Finland, Irland Storbritannien, Italien, Spanien, Grækenland, Tjekkiet, Ungarn og Polen. Samtidig vil DSGi sælge Dell-produkter via koncernens britisk-baserede online-butik, dixons.co.uk.

It-analytiker Anders Elbak, IDC, siger til CRN, at det længe har ligget i kortene, at Dell ville bevæge sig ind i detailhandelen.

»På det danske marked er El-giganten et godt match til Dells produkter. El-Giganten kører deres forretning med mange specialbids, hvor der købes ind i store partier. Det giver også mindre risiko for kanalkonflikt, fordi nogle produkter kører ud i det direkte salg, mens man så kan køre andre produkter gennem detailhandelen. Det er formentlig også helt bevidst, at Dell vil stå stærkt i en kæde, som dels er specialiseret på elektronik, dels har et ry for at være billig, uden at det bliver et rent discount-produkt.« siger Anders Elbak.

Hos Dells konkurrent, HP, siger chefen for consumersalg, Peter Kristensen, at han ser med fortrøstning på HP's muligheder for at konkurrere med Dell. Han mener, at Dells aftale med DSGi er et naturligt valg, som giver Dell adgang til en lang række interessante markeder i Europa

»Vi tager Dells initiativ alvorligt, ligesom alt andet vores konkurrenter foretager sig, men vi tror på at vi kan bevare vores førende position på markedet generel såvel som i detailhandelen,« siger Peter Kristensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere