Vodafone giver I-mode baghjul

Teleselskabet Vodafone har succes med det nye mobilkoncept Live, der tager udgangspunkt i kameratelefoner og MMS-multimediebeskeder. Selskabet har vundet betydeligt flere kunder end japanernes I-mode-platform, der også er introduceret i flere europæiske lande.

Foreløbig har det pan-europæiske mobilselskab Vodafones nye Live-koncept vundet over japanske NTT DoCoMo's I-mode i kampen om de europæiske mobilkunders gunst.

Vodafones Live-koncept binder en kameratelefon sammen med MMS-tjenester, og siden lanceringen 24. oktober har selskabet registreret over 380.000 kunder i otte lande.

Alene i Tyskland har selskabet opnået 150.000 nye kunder i perioden.

Hollandske KPN Mobile, der har købt licens til I-mode i blandt andet hjemlandet og Tyskland, havde ved udgangen af september 142.000 I-mode-kunder.

Da havde I-mode været på markedet i næsten seks måneder. Siden er der også kommet I-mode-tjenester til i Belgien og Frankrig, men herfra er der ikke frigivet salgstal endnu.

I-mode uden kamera

I-mode er en mere avanceret protokol end den, der ligger til grund for de WAP-tjenester, der aldrig er slået an i Europa. I Japan har I-mode til gengæld tiltrukket flere end 34 millioner abonnenter.

Flere analytikere vurderer, at NTT DoCoMos muligheder i Europa efterhånden er begrænsede.

I Tyskland, hvor I-mode ikke kan udnyttes med en mobiltelefon med kamera, oplever tjenesterne massiv konkurrence fra MMS-tjenester fra to af Europas største mobilselskab, Vodafone og Deutsche Telekoms T-Mobile.

- I-mode ødelagde alle sine chancer ved at gå ind på markedet med kun en mobiltelefon, som ikke alene var dyr, men også havde begrænsede funktioner, siger Neale Anderson, analytiker hos Ovum i London.

Kampagne skabte forvirring

Desuden kritiseres KPN Mobiles selskab i Tyskland, E-Plus, for at have skabt "total forvirring" med sin første reklamekampagne, der ifølge kilder tæt på selskabet aldrig formåede at fortælle tyskerne, hvad I-mode handler om.

Tidligere på ugen annoncerede E-Plus, at en helt ny I-mode-reklamekampagne er undervejs.

Teleselskabet Telefonica Moviles i Spanien meddelte sidste år, at selskabet også planlægger at lancere I-mode-tjenester, men selskabet har endnu ikke sat dato på. Og siden er der ikke flere europæiske teleselskaber, der har omtalt I-mode i pæne vendinger.

Igennem årene har der været flere spekulationer om, hvilket dansk teleselskab der ville springe på I-mode-vognen. De spekulationer synes nu at være ophørt, ikke mindst efter at de fire store mobilselskaber er i gang med at introducere deres egne MMS-tjenester.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere