Hos norske Mamut har man været vant til en tocifret vækst. Men den er stoppet brat i det seneste kvartal, hvor ERP-producenten har måttet konstatere et omsætningsfald og underskud. Det skriver dagensit.no.
Fjerde kvartal 2009 gav Mamut en omsætning 121,8 millioner danske kroner mod en omsætning på 123,2 millioner kroner i samme kvartal året før. For hele 2009 endte omsætningen på 460 millioner danske kroner. En nedgang på en enkelt procent i forhold til 2008-omsætningen på 464 millioner kroner Det markerer også definitivt afslutningen på flere år med uafbrudt vækst for Mamut.
Overskuddet faldt fra 23,3 millioner danske kroner i 2008 til 20,3 millioner danske kroner i 2009.