Overskud hos HP Danmark

HP Danmark havde et overskud på 40 millioner kroner sidste år efterskat på basis af en omsætning, der faldt fordi flere danske køb registreres i eksempelvis Sverige. Samtidig sender HP Danmark en del sparepengene tilbage til moderselskabet.

»Vores omsætning i HP Danmark steg med 19 procent sidste år, men det kan man ikke se af det danske aps-regnskab, fordi flere distributører har valgt at lægge nordiske lagre i for eksempel Sverige,« siger Henrik Kirkeskov, der er kommunikationschef hos HP.

Han fortæller, at HP har haft et godt år - især på serversiden. Hvor både salget af standard Intel-servere og salget af de større Unix-servere er gået godt.

»Enterpriseområdet har haft et godt år,« siger Kirkeskov.

HP Danmark har for andet år i træk valgt at sende flere penge tilbage til moderselskabet end, der er tjent i Danmark. Sidste år sendte HP 335 millioner kroner til HP europæiske moderselskab, på baggrund af et overskud på 7 millioner kroner. I år sender hp 50 millioner kroner sydpå på baggrund af et overskud på 40 millioner kroner.

Det mener Kommunikationschef Henrik Kirkeskov dog er meget naturligt.

»Det hænger sammen med at vi har været »overkapitaliseret« i Danmark. Vi kan som koncern nemmere styre vores investeringer, hvis pengene ligger centralt. Vi har stadig 300 millioner kroner liggende i kassen, tidligere havde vi 800 millioner kroner liggende i Danmark, hvilket ikke er optimalt da vores investeringer normalt styres fra vores hovedkontor og foretages over hele verden,« siger han

Han fortæller samtidig, at HP i Danmark flytter størstedelen af omsætningen gennem kanalpartnere.

»Vi har holdt fast i, at mere end 75 procent af vores produkter flyttes via kanalen. Samtidig har vi udbygget vores relationer til kanalen med nye kanalprogrammer. Det gælder både indenfor PartnerOne og med det nye lokalpartnerprogram,« understreger Henrik Kirkeskov.

Rent faktuelt: På basis af en omsætning på 3,1 milliarder kroner fik HP i 2003/04 et overskud på 40 millioner kroner efter skat. HP betalte 16 millioner kroner i skat til den danske stat. Ifølge Henrik Kirkeskov ligger den reelle danske omsætning nok en milliard kroner højere, da en stor del af HPs produkter, på grund af distributørernes centrale lagre, leveres fra Sverige og Tyskland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere