Motorola klar til at opgive Tetra i Danmark

Motorola har givet sit teleselskab, TetraNet, tre måneder til at skaffe kunder til sit digitale mobilnet. Ellers dropper den amerikanske telegigant sin Tetra-satsning i Danmark og vinker dermed farvel til de 40-50 millioner kroner, der allerede er investeret.

Motorola vil ikke længere kaste penge i sit danske Tetra-selskab, TetraNet. Ledelsen får tre måneder til at skaffe kunder og få lempet betingelserne for udrulningen af et landsdækkende Tetra-netværk.

Hvis ikke det lykkes, smækker den amerikanske teleproducent pengekassen i og vinker samtidig farvel til de mellem 40 og 50 millioner kroner, der allerede er investeret.

Sådan lød budskabet på et informationsmøde i Motorolas hovedkvarter i Glostrup mandag eftermiddag.

Hvis ledelsen fejler, er det slut med penge fra Motorola, der forgæves har søgt efter partnere til at finansiere et dansk mobilselskab til driften af Tetra-nettet.

- Med vores Tetra-licens havde vi opfattelsen af, at staten havde valgt Tetra som fremtidens standard til radiokommunikation i Danmark. Men staten blokerer samtidig for, at vi kan realisere en forretning. Det kan vi ikke længere holde til, siger direktør Ole Niss, Motorola Danmark.

Han henviser til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sat endnu en rapport om behovet for mobilkommunikation i beredskabet i gang.

Sidste år udskød Motorola flere gange offentliggørelsen af navnene på de samarbejdspartnere, der skulle tage et medansvar for operatørselskabet.

Nu kommer det frem, at der sidste sommer eksisterede en aktionæroverenskomst underskrevet af en bred partnerkreds. Men Motorola oplyser stadig ikke navnene på alle partnerne, selv om det er kendt, at Zenitel, tidligere Stento, er mellem dem.

Presset fra flere sider

Frustrationerne har især fået næring, fordi Motorola føler sig presset fra flere sider. Dels har staten ikke afgivet nogle ordrer, der kunne finansiere mobilselskabet, dels har staten stillet store krav til udrulningen af et landsdækkende Tetra-netværk.

I oktober i år skal 25 procent af landet således været dækket af et Tetra-netværk. Ole Niss mener, at det bliver umuligt at opfylde licensbetingelserne.

Uden kunder er det svært at forsvare - endsige realisere - finansieringen af operatørselskabet, siger han.

Fristen på tre måneder er et sidste forsøg på at få et klart svar fra staten om, hvorvidt det offentlige beredskab herhjemme skal benytte sig af Tetra-teknologien i fremtiden:

- Betingelserne er soleklare. Dels skal kravene til udrulning sættes i stå, og dels skal vi have nogle forpligtende kundetilsagn. Så er vi også klar til at løfte opgaven som planlagt og forventet, siger Ole Niss.

Regeringen bad for et år siden en arbejdsgruppe vurdere behovet for et fælles, digitalt kommunikationssystem i det offentlige beredskab.

Vurderingen blev forsinket, og da den endelig lå klar kort før jul, valgte regeringen af nedsætte et udvalg til at komme med nye vurderinger af blandt andet de økonomiske konsekvenser af at indkøbe nye radiosystemer.

Relevant link:

Motorolas pressemeddelelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere