Ejere og venner deler rovet efter Bridema

Brian Duelund og Dean Nielsen køber sammen med venner varelageret til under halv pris. Skat får ingenting.

Skat blev taberen, da de for tre uger siden indgav konkursbegæring mod brokervirksomheden Bridema. De får ingenting. Næsten alle aktiver er pantsat. Resten skal gå til at betale lønninger.

I en konkursredegørelse til Sø- og Handelsretten, som CRN har fået aktindsigt i, fremgår det, at Bridema kreditorer har sikret sig godt mod konkurs. Når fire millioner kroner er betalt i løn til de nu fyrede ansatte vil der være 16 millioner kroner tilbage til kreditorerne. Forrest i rækken til firmaets værdier er de kreditorer, der har pant i varelager og kundetilgodehavender. Bridema har pantsat aktiver for i alt 15,8 millioner kroner, især til bankforbindelsen Nordea. Herefter er der 200.00 kroner til at dække resten af gælden. Den største kreditor, Skat har 24 millioner kroner til gode. Penge som Skat nu kan skyde en hvid pind efter.

I konkursredegørelsen står der, at »det [er ] for nærværende usandsynligt, at der bliver dækning til simple krav.«

Derimod regner ejerne med selv at tjene på konkursen. Gennem sit selskab, Brian ApS har Brian Nielsen sammen med Dean Nielsen og en kreds af venner og familie købt hele varelageret. Varelageret er bogført til 11 millioner kroner. Efter fradrag for defekte og forældede varer har kurator anslået værdien til under det halve, fem millioner kroner.

Hverken Bridema eller Kammeradvokaten, der som kurator står for at sælge varelageret, vil oplyse hvilken pris konkurslageret er solgt til. Men Brian Duelund oplyser, at en fjerdedel af varelageret allerede er solgt videre for 2-3 millioner kroner. Hvis konkurslageret er solgt til vurderingsprisen og får Bridemaejerne solgt resten til samme prisniveau vil det give ejere og deres investorer en fortjeneste på 5 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere