Leo Apotheker trådte i går frem og fremviste sit første HP regnskab. Og det var et pænt et af slagsen. Med en omsætning på 685 milliarder kroner og et overskud på 48 milliarder kroner for hele regnskabsåret 2009/2010 var der ikke mange krisetakter at spore.
HP fjerde kvartal bød på en omsætning på 181 milliarder kroner og et overskud på 13,6 milliarder kroner.
»HP har endnu en gang bevist, at selskabet er i stand til at levere resultater på grund af sin styrke i markedet og teknologiske lederskab. Jeg har førstehåndsvidnesbyrd om, at vi har talentfulde folk, der er fokuseret på at bringe værdi til vores kunder. Vores markedsmuligheder er enorme, og jeg er sikker på, at vi kan videreføre vores lederskab ind i fremtiden,« sagde HPs nye topchef Leo Apotheker, da han præsenterede regnskabet.