MSI laver kikset aprilsnar

En dovnedetektor hos MSIs kundesupport var en aprilsnar, der kom alt for tidligt ud. Nu undskylder MSI for den dårligt timede forårsspøg.

"Vi er trætte af at svare på jeres dumme spørgsmål. Tag nu og læs den forb*** manual”.

Nogenlunde sådan kunne man læse på MSIs hjemmeside forleden.

Hardware-giganten MSI skrev i sit supportforum, at de hjælpsomme ansatte var blevet trætte af at svare på de samme spørgsmål om og om igen, når de fleste svar sagtens kunne findes i firmaets manualer.

Den brokkende kommentar blev sendt ud til 97.000 registrerede brugere, der også måbende kunne læse, at MSI angiveligt skulle have installeret en RTFM-chip i sine computere. RTFM-chippen kunne konstatere, om en MSI-kunde selv havde søgt svar på sit spørgsmål i en manual. Hvis han ikke havde gjort det senest d. 1 april, så blev han slet og ret smidt ud af forummet på grund af sit åndssvage spørgsmål.

For de uindviede så er RTFM en forkortelse for Read The F*** Manual (Dansk: Læs den forbandede manual).

Men det hele var en fejl. Eller rettere sagt; en dårlig timet aprilsnar.

Vi gør det ikke igen
MSI skriver nu i et undskyldende opslag, at der er tale om en aprilsnar, som er blevet misforstået.

”Vi fandt på den, fordi vi ofte skal svare på spørgsmål, som man sagtens kan finde i manualerne,” skriver en supporter.

I undskyldningen står der desuden, at man i fremtiden ikke vil bruge forummet til at lave aprilsnarre på grund af risikoen for, at de bliver misforstået.

Som utallige læsere gør MSI opmærksom på, så kunne firmaet også vælge at vente med at lave aprilsnarre til kalenderen viser d. 1. april. Det kunne mindske forvirringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere