Aldi dumper danske pc-priser

Discountkæden Aldi sætter de danske priser på deres bærbare pc lavere end i resten af Europa. Det er nødvendigt for at sælge dem.

I denne uge har Aldi tilbud på en Medion bærbar PC. Prisen er 4999 kroner. Den samme computer sælges til 699 Euro i Tyskland. Når man tager højde for den lavere moms i Tyskland er computeren 374 kroner billigere i Danmark.

Når Aldis priser er lavere i Danmark er det i følge analytiker Anders Elbak fra IDC nødvendigt for at komme under en psykologisk prisgrænse. Elles kan discountbutikker ikke sælge computerne.

»Butikker som Aldi, Netto og Computercity går efter at sætte deres pris lige under et helt antal tusinde kroner. Aldi har ikke andre salgsargumenter end at deres varer er billige. Der er en psykisk barriere på 5000 kroner, som Aldi er nødt til at komme under for at sælge,« siger Anders Elbak.

Eneste forskel på de to Alditilbud er tilsyneladende, at de danske maskiner sælges med Vista Home Basic, mens de i Tyskland sælges med den lidt dyrere Vista Home Premium.

Forskellen i OEM-prisen på de to Vistavarianter er dog i følge branchekilder kun 125 kroner og kan ikke forklare prisforskellen mellem Aldi i Danmark og Tyskland. Når den samlede pris bliver korrigeret for forskellen i moms og Vistaversion er forskellen 250 kroner. Det skal sammenlignes med en typisk brancheavance i forhandlerledet på omkring 300-500 kroner.

Anders Elbak understreger, at priserne ikke må være for høje. For et par år siden forsøgte en discountkæde at sælge en stationær computer til næsten 10.000 kroner med et avanceret grafikkort. De maskiner stod meget længe i butikkerne, husker han. Til sammenligning solgte Netto i sidste uge HP-bærbare for 5999 kroner.

Anders Elbak vurderer at discountkæder som Aldi og Netto med deres kampagnetilbud sælger op til et par tusinde computere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere