Datek mærkede krisen i 2009

Den økonomiske krise påvirker regnskabet hos SMB-forhandleren Datek i Herlev, som dog fik et beskedent overskud.

Det er blevet sværere at få kunderne til at betale deres regninger og invester i nyt it-udstyr. Det oplever direktør Gorm Hansen fra Herlev-forhandlerne Datek, som i 2009 måtte nøjes med et overskud før skat på godt 90.000 kroner. Det er en markant tilbagegang i forhold til året før, hvor overskuddet lød på 616.000 kroner før skat.

Trods de magre tider forøgede Datek sin bruttofortjeneste med omkring fire procent, hvilket skyldes et stigende salg i antallet af konsulenttimer. Men øgede personaleomkostninger og afskrivninger mere end opvejer den forbedrede indtjening.

»Forretningen kører da rundt, men der er ikke noget at råbe hurra for,« siger Gorm Hansen, som gennem det sidste års tid har oplevet, at kunderne slår sig i tøjret og sætter spørgsmålstegn ved de fakturaer, som Datek sender ud.

»Lunten er blevet kortere hos kunderne. Vi skal ofte argumentere for helt almindelige poster på fakturaerne som kørsel og andre standardudgifter, som før gik glat igennem. Men det er selvfølgelig udtryk for at kunderne også er klemt,« siger Gorm Hansen, som især mærker krisen slå igennem på faldende hardwaresalg.

»Når man møder kollegerne nede i golfklubben er der prestige i at være sparsommelig og skære ned i modsætning til før, hvor man slog om sig med store planer og nyanskaffelser. Der bliver da stadig solgt servere og leveret bærbare, men der er mange, der trækker udskiftning af udstyr, og der bliver argumenteret kraftigt for, hvorfor man ikke kan købe lige nu,« lyder det fra Dateks direktør Gorm Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere