Comitel vil sende million-regning til dømt eks-direktør

Den tidligere Comitel-direktør Klaus Hansen, der i går blev dømt for momskarruselsvindel, risikerer en regning på over 140 millioner kroner fra sin tidligere arbejdsgiver, Peer Kølendorf.

For én af de syv anklagede i Danmarkshistoriens største sag om momskarruselsvindel er dagens dom på ubetinget fængsel måske ikke den eneste straf.

Den dømte eks-direktør for Comitel International, Klaus Hansen, risikerer nemlig en ubehagelig hilsen fra sin tidligere arbejdsgiver, Comitels ejer Peer Kølendorf.

»Det er tilsyneladene bevist, at Klaus Hansen foretog sig noget ulovligt. Derfor vil vi nu overveje, om vi skal forfølge sagen rent juridisk i form af erstatningskrav mod ham,« siger Peer Kølendorf.

Skat har som en udmøntning af sagen, hvor en række firmaer snød staten for i alt 190 millioner kroner i manglende momsbetalinger, tilbageholdt momsrefusioner til Comitel på omkring 140 millioner kroner. Den sag verserer for tiden i landsskatteretten, og hvis Comitel taber dér, vil man ifølge Peer Kølendorf sandsynligvis sende regningen videre til Klaus Hansen.

Peer Kølendorf er stifter, hovedaktionær og koncernchef i Comitel-koncernen, som frem til forrige år indbefattede selskabet Comitel International, der drev brokervirksomhed med it-komponenter og mobiltelefoner. Direktøren for Comitel International hed frem til juli sidste år Klaus Hansen. Han var et halvt år tidligere blevet sigtet af bagmandpolitiet for meddelagtighed i momskarruselsagen, hvilket i juli førte til, at alle aktiviteter i Comitel International blev afviklet. Selskabet tog derpå navneforandring til »Selskabet af 21. september 2006 A/S«.

Peer Kølendrof siger til ComON, at Klaus Hansen har handlet helt på egen hånd, da han trak Comitel International ind i de ulovlige momskarruseller.

Både Skat og de tilsvarende myndigheder i andre EU-lande har gennem mange år advaret brokerfirmaer i it- og tele-branchen om risikoen for at blive inddraget i momskarruseller.

Svindlere har med karrusellerne udnyttet EU's momsregler til at sende de samme varer rundt i gentagne handler mellem firmaer i forskellige EU-lande. Når et af firmaerene - et såkaldt skraldespandsselskab - blev erklæret konkurs under et eller andet påskud, kunne bagmændene stryge momssatsen som ren fortjeneste.

»Vi har været meget omhyggelige med at sikre os, at der ikke foregik noget ulovligt i de handler, der blev indgået i Comitel International. Men det har været umuligt at se, for de kriminelle handler blev jo holdt skjult. Der var tilsyneladende ingen væsentlig forskel mellem de mange legitime handler, der blev indgået, og så de fordækte handler, der var del af en karrusel,« anfører Peer Kølendorf.

Hvis han gør alvor af kravet mod sin tidligere direktør, vil Klaus Hansen ikke alene skulle betale den tilbageholdte momsrefusion på 140 millioner kroner, men også en langt række andre udgifter, som Comitel i forbindelse med sagen er blevet pålagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere