Forhandler frygter HP-overtagelse af Fujitsu Siemens

Direktør Erik Hedegaard fra den jyske forhandler Minisoft, der har handlet med Siemens computere i 17 år, er overrasket over meldingerne om, at Siemens og Fujitsus veje tilsyneladende skal skilles. Hvis Fujitsu Siemens skal sælges, håber han køberne bliver enten Acer eller Lenovo.

Den spontane reaktion fra forhandleren Minisoft på rygterne om, at partnerskabet bag computerproducenten Fujitsu Siemens Computers er på vej mod opløsning, er:

»Bare det ikke bliver HP, der køber dem!« lyder det fra direktør Erik Hedegaard.

Minisoft er en af Fujitsu Siemens ældste og mest loyale partnere. Et partnerskab, der startede tilbage i 1991, dengang den ene part af det nuværende Fujitsu Siemens Computers hed Siemens Nixdorf.

»Vi sælger da for små 20 millioner kroner af deres udstyr om året. Vi har handlet med dem i 17 år. Og det vil vi også fortsætte med - også efter et eventuelt opkøb. Med mindre de går på kompromis med kvaliteten. Vi går ikke op i navnet, men kvaliteten og de mennesker vi handler med,« siger Erik Hedegaard.

Han er tidligere formand for Siemens brugergruppen, der endte med at blive forhandlernes talerør overfor Fujitsu Siemens Computers. Foreningen har dog været inaktiv i lang tid.

»Vi har ikke haft brug for at samles. Men det kan da godt være, at denne situation kan være argument for at starte foreningen op igen,« siger Erik Hedegaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere