IT-cheferne er Sveriges værste pirater

De svenske IT-chefer er mere positive over for at benytte arbejdspladsens computere og netværk til at downloade af film, musik og spil end resten af den svenske befolkning.

Svenske arbejdspladser taber store summer hvert år på grund af omfattende download, som foretages på arbejdspladsernes computere. De IT-ansvarlige, som burde være gode eksempler, er de værste til at hente musik, film og software, der er beskyttet af ophavsretten.

Det er resultatet af en undersøgelse, som analysebureauet Zapera har gennemført for den svenske pendant til AntiPiratGruppen, Svenska Antipiratbyrån, har gennemført.

Ifølge Antipiratbyrån koster IT-piraterne de svenske virksomheder dyrt i tabt arbejdstid, misbrugt båndbredde og dyr datakapacitet.

I alt blev 1008 personer over 18 år og IT-ansvarlige spurgt, om de brugte deres arbejdsplads computere til at downloade beskyttede værker fra internettet.

Bryder loven på arbejdet

15 procent svarede, at de havde brugt arbejdspladsens computere til downloade musik. Fem procent havde hentet film, og yderligere fem procent havde hentet computerspil.

Men det mest opsigtsvækkende er, at blandt de IT-ansvarlige svarede 28 procent, at deres ledelse accepterede, at arbejdspladsens computere blev brugt til at downloade musik til privat brug.

Cirka halvdelen af de adspurgte IT-ansvarlige svarede, at deres arbejdsgiver ikke havde nogen politik for download, eller at de ikke kendte til, at der var en sådan.

Det kommer bag på ansvarlig jurist hos Antipiratbyrån, Henrik Pontén, at så mange åbent erkender, at de bryder loven, når de er på arbejde.

- Mange mennesker i lederstillinger er dårlige forbilleder, fordi de selv står bag på hovedparten af de ulovlige downloads, siger han.

I den offentlige sektor i Sverige er problemerne med download ikke så store som i de private virksomheder. Ni procent af de deltagere, som havde en offentlig stilling, havde hentet musik på arbejde, mens fire procent havde downloadede computerspil og en procent film.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere