Det nye udvalg bliver officielt søsat i september i forbindelse med et topledermøde om den perspektiverne i den mediekonvergens der fører til stadig mere avancerede løsninger i de danske hjem.
»Danskerne vil om få år have stærkere og bedre it-løsninger derhjemme end på jobbet, og vores medlemmer står parat med avancerede it-produkter til hjemmet. Mediekonvergensen er over os - og ITB er klar til at sætte de nye perspektiver på dagsordenen«, siger Jakob Lyngsø, adm. direktør i ITB.
Det er produkter inden for fx trådløse netværk, instant messaging, bredbånds-tv og så videre, som har ansporet foreningen til det ny initiativ, der er besluttet af ITBs hovedbestyrelse i samspil med medlemmerne.
»Vores ambition er at styrke netværk og innovation i et boom-marked, hvor der er både internationale og danske aktører«, siger Mette Lundberg, chefkonsulent og netop ansat i IT-Brancheforeningen til at drive den ny aktivitet.