SAS vil fyre 100 danske IT-medarbejdere

Scandinavian IT Group vil fyre hver syvende ansatte i Danmark inden jul. Speciel udviklingsafdelingen hos SAS' IT-selskab står for skud. Hver fjerde udvikler har udsigt til en fyreseddel.

Den danske afdeling af luftfartsselskabet SAS' IT-gren, Scandinavian IT Group, bliver hårdest ramt, når selskabet kaster sig ud i massefyringer.

Mellem 90 og 100 af de 175 medarbejdere, Scandinavian IT Group må sige farvel til inden jul, skal findes i Danmark. I alt beskæftiger SAS' IT-selskab 1300 ansatte, heraf godt 700 i Danmark.

Særligt hårdt ramt bliver udviklingsafdelingen i, der beskæftiger cirka 300 mand. Her kan op mod hver fjerde se frem til at få en fyreseddel stukket i hånden inden jul.

- Det er en meget ulykkelig situation for vores medarbejdere, men det er desværre nødvendigt, lyder meldingen fra administrerende direktør hos Scandinavian IT Group, Hans-Henrik Hedegaard.

SAS forventer underskud

Meldingen om massefyringerne kommer, på samme tid som SAS nedjusterer forventningerne til årets resultat markant.

I tredje kvartal i år fik SAS ellers overskud på 523 millioner kroner, men koncerndirektør Jørgen Lindegaard konstaterer i kvartalsregnskabet, at det økonomiske resultat for hele året forventes at blive et underskud.

Også i Scandinavian IT Group, der omsætter for omkring 1,8 milliarder kroner, har krisen i den internationale luftfartsindustri efter 11. september givet dønninger.

- Vi forventer ikke nogen nævneværdig vækst i 2004 eller 2005, og derfor har det været nødvendigt at trimme organisationen, siger Hans-Henrik Hedegaard.

Ansatte rystede over omfanget

Han håber, at en stor del af de nødvendige afskedigelser kan finde sted ved frivillige aftrædelsesordninger, og at de forhandlende parter kan nå til enighed omkring de nødvendige fyringer inden jul.

Hos de ansattes fagforening Prosa lyder meldingen fra faglig sekretær Eva Birch Christensen, at omfanget af de bebudede fyringer kommer bag på medarbejderne.

- De er rystede over, at det er nødvendigt at skille sig af med så mange, og at Danmark bliver så hårdt ramt. Nu har vores lokalafdeling indledt forhandlinger med ledelsen for at få nedbragt antallet af fyringer, og de forhandlinger ønsker jeg ikke at foregribe. Men generelt er det set før, at ledelsens udspil til fyringer kan nedbringes ved at finde besparelser andre steder, siger Eva Birch Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere