Eterra henter ny direktør fra egne rækker

Jan Lomholdt er blevet udnævnt til direktør for konsulenterne hos Eterra, der henter størstedelen af indtjeningen hjem til selskabet.

IT-forhandlerhuset Eterra, der er en del af Merkantildata Gruppen, har efter to måneder med roterende chefstole trukket den 36-årige Jan Lomholdt med ind i direktionen med ansvar for 450 konsulenter.

Siden de to topchefer Jørn Nielson og Peter Trans forlod Eterra i september, har forhandlerkoncernen ladet administrerende direktør Jan Elbæk stå for de to chefers ansvarsområder, der er henholdsvis produktsalget og konsulentdelen.

Med udnævnelsen af Jan Lomholdt til direktør for konsulenterne er den ene af de to tomme chefstole besat igen, og ifølge Jan Elbæk er det endnu ikke besluttet, om der også skal findes en ny direktør for produktsalget.

Konsulentdelen, eller leveranceforretningen, som Eterra betegner den, er den del af Eterra, der skæpper bedst i kassen.

De 450 konsulenter hos Eterra, der nu kommer under Jan Lomholdts ledelse, stod for 34 procent af Eterras samlede omsætning i tredje kvartal i år, der blev på 352 millioner kroner.

Eterra fik for første gang nogensinde overskud på driften i tredje kvartal, og ifølge Eterras administrerende direktør, Jan Elbæk, er konsulentdivisionen ansvarlig for 80 procent af driftsoverskuddet i kvartalsregnskabet.

- Jan Lomholdt bliver chef for en utrolig vigtig division, men som vores organisation er skruet sammen nu, skal der ikke de store ændringer til. Vi har en fornuftig fordeling mellem salg af konsulentydelser og produkter, siger Jan Elbæk.

Den nye direktør har været ansat i Eterra i tre år, og har før det gjort karriere i forsvaret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere