I august har omsætningen hos Østens producenter ligget op til 26 procent under forventningen, hvilket blandt andet skyldes, at efterspørgselen efter LCD-tv ligger lavere end forudset.
Overproduktionen ventes dog at være et forbigående fænomen, så alt tyder på, at der kun kortvarigt vil blive tale om et fald i producent-priserne på flade it-skærme til desktop-brug.
Så kortvarige prisudsving vil erfaringsmæssigt have begrænset betydning i den danske it-kanal, idet lagerbeholdninger udligner bølgetoppe og -dale.
Ifølge det tyske it-forhandlerblad forventer Samsung et prisfald på 19-tommer-skærme i intervallet 10 til 15 procent. Men allerede fra september begynder efterspørgselen at indhente udbuddet, og i oktober eller november er markedet igen i balance, lyder det fra producentkilder.