Elkunder kritiserer NRGi's Wupti-check

Repræsentantskabet i det østjyske energiselskab NRGi blev ikke informeret om, at 85 millioner kroner af kundernes egne penge blev øremærket til at købe varer i NRGi's webbutik Wupti.com.

Da de 104 medlemmer af repræsentantskabet i det kundeejede energiselskab NRGi besluttede at udbetale 220 millioner kroner af selskabets overskud til sine 140.000 østjyske kunder, fik medlemmerne ikke at vide, at en tredjedel af beløbet ville blive øremærket til køb i NRGi's egen webbutik, Wupti. Flere repræsentanter vil rejse sagen, når repræsentantskabet her til eftermiddag mødes i Århus.

»Man har besluttet at udmønte overskuddet i NRGi som en tilbagebetaling, men at kunderne skulle bindes til at bruge en del af pengene i Wupti, kender jeg ikke noget til. Det vil jeg bede om en forklaring på, når repræsentantskabet træder sammen her i eftermiddag,« siger Ole Bjerregaard fra Ebeltoft.

Samme melding lyder fra Jens Arne Sørensen fra Knebel og Steen Edeling fra Trige, som begge siger, at repræsentantskabet ikke har fået anden information om lovgrundlaget end, at kunderne slipper for at betale skat af de tilbagebetalte penge. Ligesom Ole Bjerregaard vil de nu bede om en redegørelse fra NRGi's bestyrelse.

Et medlem at repræsentantskabet, som ikke ønsker sit navn frem, kalder metoden med at binde kunderne til at bruge deres egne penge i NRGi's egne webbutik for »smaskforkert«. Det samme medlem peger samtidig på, at en del kunder i NRGi er VVS-installatører, elektrikere og håndværkere, som nu bliver tvunget til at bruge deres egne penge hos en konkurrent.

NRGi's kommunikationschef Per Svendsen bekræfter over for CRN, at det er NRGi's bestyrelse, der har skruet tilbagebetalingsmodellen sammen, og at den konkrete udformning ikke er blevet forelagt repræsentantskabet, som er det kundeejede NRGi's øverste myndighed.

»Det er fuldt og helt bestyrelsen, der konkret har udmøntet tilbagebetalingen,« siger Per Svendsen.

Ifølge CRN's oplysninger er det NRGi's direktion med direktør Gert Braae i spidsen, der har udformet den særlige tilbagebetalingsmodel, som blandt andet indebærer, at kunderne slipper for at betale skat af pengen fra NRGi. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Gert Braae eller NRGi's bestyrelsesformand Jørgen Katholm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere