Nøjagtig ligesom i 2003 havde sikkerhedsvirksomheden FortConsult sidste år en omsætningsfremgang på 40 procent. Samtidig kan selskabet i sit regnskab fremvise et resultat på knap en million.
»Vi tjener penge samtidig med, at vi vokser, og det er meget tilfredsstillende. Især fordi det sker flere år i træk,« siger Ulf Munkedal, som er administrerende direktør og stifter af FortConsult, i en pressemeddelelse.
FortConsults moderselskab, Fortress Group, som også ejes af Munkedal, er ligeledes kommet ud af 2004 med plus på bundlinjen, så koncernen samlet opnår et overskud på lidt over en million kroner.