Danske webselskaber udsender ulovlige e-mails

Mange webselskabers brug af tip en ven-funktioner er ulovlig. Selskaberne erkender, at de bruger funktionen ulovligt, når de sender reklamer med funktionen. Et firma nægter dog at fjerne funktionen, før forbrugerstyrelsen har reageret. Og det har styrelsen ingen planer om.

En række danske webselskaber bryder loven, der klart siger, at der ikke må udsendes uopfordrede reklamemail.

Det sker, når webstederne får brugerne til at sende reklamer afsted, når de anvender den såkaldte tip en ven-funktion.

Fremgangsmåden er klart ulovlig og i strid med markedsføringsloven, mener Forbrugerrådet.

- Det springende punkt er, om tip en ven-funktionen bruges til at udsende reklame for et site. Hvis det er tilfældet, er det klart ulovligt, siger jurist i Forbrugerrådet, Annette Høyrup.

Udbredt metode

Flere store danske hjemmesider benytter metoden. Det er blandt andet Indhenttilbud.dk, Wannasave.dk og NeWastro.dk.

Webbutikken Wannasave.dk giver derudover bonuspoint til brugere, der tipper deres venner, og det er en skærpende omstændighed, mener Annette Høyrup fra Forbrugerrådet.

- Det giver jo brugerne et større incitament til at sende reklamemail ud til deres venner, fordi de opnår rabatter og fordele ved det, siger hun.

Wannasaves direktør Carsten Berner Mortensen erkender, at det er tilfældet, men vil intet foretage sig uopfordret.

- Indtil vi får en henvendelse fra forbrugerombudsmanden, vil vi fortsætte med tip en ven-funktionen. Vi er jo heller ikke den eneste side, der benytter denne metode. Det er meget udbredt, siger han.

Vil ikke gribe ind

Hos Forbrugerstyrelsen har man imidlertid ingen planer om at gribe ind over for tip en ven-funktionerne.

- Det har ikke den højeste prioritet at gribe ind over for funktionen. Vi får meget få klager fra forbrugere om det. Og desuden ville det være et enormt arbejde at undersøge alle de sites, der benytter sig af funktionerne, siger jurist i forbrugerstyrelsen, Peter Fogh Knudsen.

Han understreger dog, at Forbrugerstyrelsen vil kigge nærmere på området, såfremt der kommer klager.

- Vi griber selvfølgelig ind, hvis vi vurderer, at sagen er alvorlig, siger han.

Særdeles udbredt

At funktionen er udbredt bekræfter en søgning i Google på danske sider. Den giver over 72.000 hits på søgestrengen tip en ven. Blandt dem er TDC med sitet Indhenttilbud.dk.

TDC erkender, at fremgangsmåden er på kant med loven.

- Vi er nu blevet opmærksomme på problemet og vil sørge for at fjerne funktionen fra sitet. Når vi har bragt tip en ven-funktionen i overensstemmelse med Forbrugerstyrelsens retningslinier, vender den tilbage på sitet, siger underdirektør i TDC Forlag, Johnny Gudmar.

Et andet eksempel er astrologisitet NeWastro.dk. Sitets tip en ven-funktion sender en mail med reklame for firmaet.

Oplysningen om, at det er ulovligt, kommer bag på sitets tekniske konsulent, John Andersen.

- Det var jeg ikke klar over. Vi overgår med øjeblikkelig virkning til kun at udsende et link. Vi er selvfølgelig ikke interesserede i at bryde loven, siger han.

Også Computerworld Online har er en funktion, der minder om tip en ven, i det man fra sitet kan maile en artikel direkte til en ven. Computerworld Online bryder dog ikke markedsføringsloven, i det der er tale om ren information og ikke reklame, lyder Forbrugerrådets vurdering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere