D-Link ind på markedet for digital multimedia

Netværksleverandøren D-Link har et stort marked blandt private it-brugere. Det udnyttes nu med et helt nyt produkt, som er D-Links første satsning inden for det, som leverandøren kalder »det digitale hjem«.

Efter sommeren lanceres en trådløs medie-afspiller, DSM-320, der samler computer, tv og stereo. Nyheden understøtter de mest gængse standarder som MP3, JPEG, MPEG, Xvid og QuickTime for film og lyd over hjemmenetværket samt radio over internet.

DSM-320 benytter sig af 802.11g-standarden til at forbinde hjemmepc'en med tv'et og lydanlægget. Den vejledende udsalgspris kommer ifølge D-Link til at ligge i nærheden af de 1795 kroner eksklusive moms.

D-Links vision for det digitale hjem er, at alt digitalt indhold, uanset om det er lagret på en pc, på en cd eller dvd, på en netværkstilsluttet central lagringsenhed eller downloaded fra en webside via bredbåndsopkoblingen, skal kunne transporteres trådløst over hjemmenetværket og afspilles på de traditionelle hjemmeelektronikprodukter, der findes i hjemmet i dag.

»Salget af produkter til det digitale hjem voksede med hele 75 procent sidste år og fortsætter med at vokse kraftigt. Vi er i dag størst blandt hjemmebrugerne, og det er derfor naturligt for os at gå ind på dette marked. I løbet af efteråret vil vi lancere flere produkter, der giver hjemmebrugeren helt nye muligheder for at lagre, transportere og afspille digital multimedia,« siger Jesper Dauw, country manager for D-Link Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere