Navision i centrum for Microsofts mia-satsning

Alene i år vil Microsofts division for forretningsprogrammer, hvoraf det tidligere Navision udgør over halvdelen, bruge over to milliarder kroner på forskning og udvikling. Divisionens chef, Doug Burgum, har fået en lodret ordre om at præstere en vækst på 32 procent årligt.

Microsoft pumper godt to milliarder kroner ind i udviklingen af software i den division, som danske Navision udgør den største del af. Udviklingsbudgettet for forretningssystemer i Microsoft bliver dermed seks gange så stort, som hvad Navision brugte på udvikling i det sidste regnskabsår inden opkøbet.

Navision, hvis omsætning sidste år var på cirka halvanden milliard kroner, udgør den største del af forretningsenheden Business Solutions, hvis samlede salg sidste år nåede op på cirka 2,3 milliarder kroner.

Niels Bo Theilgaard, udviklingschef hos Microsoft Business Solutions i Vedbæk, der er divisionens største udviklingshus uden for USA, opfatter det massive udviklings og forskningsbudget som en klar tilkendegivelse af, at Microsoft satser på divisionen.

- Microsoft har en plan for Business Solutions-divisionen, som viser, at man ikke bare har tænkt sig at integrere det tidligere Navision i eksisterende produktgrupper, og det er vi meget tilfredse med, siger Niels Bo Theilgaard.

Det er dog ikke muligt at sige, hvor stor en del af de to milliarder kroner, som skal bruges i Danmark.

- Microsoft har den politik ikke at kommentere, hvor udviklingsbudgettet specifikt skal bruges, hverken på geografisk region eller på produktsiden, siger Preben Damgaard, der er øverste chef for Microsoft Business Solutions i Europa, Mellemøsten og Afrika.

- Det er Steve Ballmers mål, at vi skal nå en omsætning på 10 milliarder dollars inden udgangen af 2010, og det kræver en årlig vækst på 32 procent. Nogle produkter har trecifrede vækstkrav og andre skal vokse tocifret. Men i Danmark har vi ikke fået sat konkret tal på, hvor meget vi skal forvente at få allokeret i forsknings- og udviklingsomkostninger, tilføjer han.

Foruden Navision består divisionen af det tidligere Great Plains, hvor Doug Burgum har været chef i 17 år, samt af enheden bCentral.

Microsoft Business Solutions forventes at bidrage med to procent af Microsofts totale omsætning i indeværende regnskabsår, men Steve Ballmer har givet Doug Burgum lodret ordre at få forretningen til at vokse fra 4,5 milliarder kroner i omsætning i år til 75 milliarder kroner inden udgangen af 2010 - vel at mærke uden at foretage nævneværdige opkøb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere