Artikel top billede

Getmore mister e-mærket og lukker webbutik

Onlineforhandleren Getmore har meddelt e-handelsfonden, at man ikke længere kan håndtere sine kunder.

E-handelsfonden oplyser, at onlineforhandleren Getmore er blevet frataget e-mærket. Det sker som følge af, at Getmore i dag har meddelt e-handelsfonden, at butikken ikke længere er i stand til at håndtere kunder.

»Vi har fået en redegørelse fra Getmore, hvor konklusionen er, at de ikke kan håndtere kunder. Derfor fratager vi dem e-mærket med øjeblikkelig virkning. I de her sager reagerer vi så hurtigt som muligt, og derfor er vi glade for, at der nu ikke er forbrugere, der fremadrettet  kommer i klemme,« siger direktør i e-handelsfonden Lars Schmidt Larsen.

Getmores direktør Steen Mortensen ønsker ikke at kommentere oplysningerne fra e-handelsfonden. Men på spørgsmålet, om det fortsat er muligt at købe varer hos getmore .dk siger han:

»Det kan du jo selv gå ind og kigge efter. Det kan man selvfølgelig ikke.«

Steen Mortensen vil ikke kommentere om lukningen af Getmores webbutik er permanent.

Her til eftermiddag er det fortsat muligt at klikke sig ind på Getmore hjemmeside, men det er tilsyneladende ikke muligt at gennemføre køb af varer.

For en uge siden blev Getmores lokaler i Ishøj ransaget af Skat, samtidig med at selskabets bankkonto blev lukket. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kammeradvokaten, som repræsenterer Skat i sagen mod Getmore.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere