Artikel top billede

Dansk iværksætter-succes: Nu kan studerende sove længe

En umiddelbart simpel og meget lidt nyskabende kalender-tjeneste har både fået støtte og international opmærksomhed. Læs hvorfor danske 1calendar er en god idé.

Da over 8.000 studerende på CBS for nogle år siden valgte at bruge Steffen Thilsted og Daniel Daugaards kalendertjeneste, vidste de to, at de havde fået en god idé. Nu er den gode idé på vej til at blive en god forretning.

Kalendertjenesten, som de to begyndte at arbejde på under deres egen studietid på CBS, er blev forfinet og døbt 1Calendar.

Fritidsprojektet er blevet til et firma, og det kan i øjeblikket fejre flere milepæle. Der er indgået aftaler med flere store internationale partnere og senest har direktør Daniel Daugaard været på scenen ved DEMO 2011 i Silicon Valley for at præsentere konceptet og dyste om markedsføring for over en million dollar (se video nederst).

Men hvad var det, at de studerende på CBS var så begejstrede for?

Nu kan vi sove længe!

1calendar er en kalenderservice rettet mod studerende. På pc og mobiltelefon kan de studerende se deres skemaer og modtage ændringer, når de sker. De studerende kan også koble Facebook-events og andre kalendre på deres 1calendar.

Rent praktisk bliver ændringer i skoleskemaerne pushet i realtime til eleverne, så de for eksempel ikke møder forgæves op til aflyste morgenlektioner.

1calendar samarbejder i øjeblikket med 30 undervisningsinstitutioner i Danmark. Et samarbejde med skemaplanlægningsleverandøren WebUntis i Holland har sikret flere brugere, og en lignende aftale med engelske CELCAT, der er en af verdens førende leverandører af skemalægningssoftware, betyder, at millioner af studerende i 30 lande bliver potentielle brugere.

Derfor støtter vi dem

Interessen fra udlandet har fået danske SEED Capital til at skyde endnu en investering i virksomheden. ComON har spurgt Rasmus Bjerngaard, Investment Manager hos SEED Capital, hvorfor der er penge i en kalender-app, som i grove træk har samme funktioner som mange andre på markedet.

"Deres kerneydelse er skoleskemaet for studerende. Når man starter på gymnasiet eller universitet, så er der mange, der slet ikke har fået sig en kalender endnu. Det er bare os andre, der er vant til det og slet ikke kan leve uden. Men som studerende har man stadig en masse ting, man skal nå: fester, fodbold og sine fag. 1calendar kan især give overblik over fagene, hvor der faktisk kommer rigtig mange ændringer," siger Rasmus Bjerngaard.

"Mange vil sikkert sige, at det er det samme, man kan i Google Calendar, iCal eller lignende. Men det, der adskiller dem, er den tætte integration med firmaerne, der arbejder på skemalægningssiden. Der findes en masse fine tidsstyrings- og skemaplanlægningværkstøj, men den side, der retter sig mod de studerende, er blevet overset," siger Rasmus Bjerngaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere