TDC-ejer ramt af flygtende kunder

Amerikas næststørste teleoperatør, SBC Communications, har så svært ved at holde på kunderne, at koncernens overskud før skat er skrumpet med 15 procent i dette kvartal.

For femte kvartal i træk må TDCs største ejer, den amerikanske teleoperatør SBC Communications, se sine kunder forsvinde i stor stil.

Alene i dette kvartal mistede SBC, ifølge Financial Times, omkring 751.000 privatkunder til de nærmeste konkurrenter, og den slags kan mærkes på bundlinien.

Overskuddet før skat skrumpede med 15 procent til 13,5 milliarder kroner i forhold til samme periode året før og også omsætningen faldt ? dog kun med 6,9 procent til 80,6 milliarder kroner.

Kundeflugten skyldes ifølge SBC Communications, at en række konkurrenter med AT&T og WorldCom i spidsen har mulighed for på regulerede vilkår at leje sig ind på SBC's netværk, hvilket betyder, at de kan tilbyde deres tjenester til en lavere pris.

- Vi fortsætter med at se på, hvor vi drastisk kan reducere vores omkostninger. Men ingen besparelse kan ændre det regelsæt, der betyder, at vi tvinges til at sælge vores linier og tjenester til konkurrenterne til en pris, der ikke engang dækker vores omkostninger, siger Edward Whitacre, der er SBC's administrerende direktør og bestyrelsesformand.

Inden udgangen af året forventer SBC, der ejer 42 procent af aktierne i TDC, sammenlagt at have mistet 4,2 millioner fastnet-kunder, der dels er gået til de billigere selskaber som lejer sig ind på SBC's net, dels har droppet deres fastnet-telefon til fordel for mobiltelefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere