TDC udskifter newsserver

TDC er grundigt træt af de mange problemer med selskabets newsserver. En komplet udskiftning af hele systemet og en fordobling af kapaciteten skal forhindre gentagelser i fremtiden.

TDC har foretaget en komplet udskiftning af selskabets newsserver. Det er sket for at forhindre flere problemer med lange ventetider, halve artikler og en server, der ofte gik ned.

TDC vil i den kommende tid gennemføre test af den nye server, og går de godt, piller landets største teleselskab den nuværende server ned i løbet af nogle uger.

Kent Clausen, der er driftschef hos TDC internet, oplyser, at selskabet har fordoblet kapaciteten med den nye server. Samtidig har man adskilt de binære grupper fra de tekstbaserede grupper, således at voldsom trafik på den ene del ikke påvirker den anden.

Mens testen løber, kan brugerne skifte over og se, om driften er blevet mere stabil i det nye system. Brugere, der vælger at blive på den gamle server, vil automatisk blive skiftet over til den nye, når testen er afsluttet, og den nye server er taget endeligt i brug.

- Jeg har tiltro til, at det nye system vil betyde, at vores kunders problemer med serveren vil ophøre, siger driftschef Kent Clausen.

Han oplyser, at brugere, der vælger at blive på den gamle server, indtil den nye er i drift ikke vil mærke noget til testen.

- De vil først mærke forskel, når de overgår til det nye system. Her skulle de gerne opleve en hurtigere og mere stabil tjeneste end hidtil, siger Kent Klausen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere