Artikel top billede

Dette billede viser Blackberry Playbook, som angiveligt har omtrent samme design som den nye tablet fra Amazon.

Første smugkig på Amazons tablet

Nu har Techcrunch fået lov til at afprøve den nye tablet fra Amazon.

Der går mange rygter om Amazons kommende tablet, som muligvis kommer allerede om kort tid. Nu har Techcrunch som de første fået lov til at afprøve en prototype. Den mobile enhed har en 7-tommers touchscreen og kører med Android. Den er altså lidt mindre end iPad, der har en 9,7-tommers skærm.

Designet bliver sammenlignet med Blackberry Playbook. Der er ingen fysiske knapper på enheden. Der kommer muligvis en større version med 10-tommers skærm til næste år, men det er dog ikke sikkert.

Ifølge Techcrunch har Amazon foretaget meget betydelige ændringer i det Android Honeycomb operativsystem, der er installeret på enheden. Den har fået en brugerflade, der minder om Apples coverflow. Desuden er alle Amazon-tjenesterne integreret i softwaren.

Hverken Google's Android Market eller andre Google-applikationer ligger på enheden. I stedet bruger den Amazons egen Appstore til Android.

Det officielle navn for produktet bliver angiveligt "Amazon Kindle" - men det har ikke meget til fælles med det produkt, som Amazon i øjeblikket sælger under navnet Kindle. I modsætning til Kindle har den nye tablet ikke et E-Ink-display, men derimod en "rigtig" skærm.

Techcrunch kan også fortælle at enheden skal koste 250 dollar og den bliver sandsynligvis lanceret i november. Prisen er den samme som for Nook Color fra Barnes & Noble.

Hukommelsen skulle være meget begrænset (6 GB) - i stedet skal det meste af indhold hentes fra skyen. Det fungerer selvsagt kun, hvis man har en aktiv internet-forbindelse.

Der er ikke noget kamera og der kommer kun en version med Wi-Fi, ikke med 3G.

Amazon vil angiveligt stadig sælge de oprindelige Kindle-enheder til en lavere pris end den nye model.

I en større rapport forudsiger konsulent Forrester at Amazons tablet bliver den største konkurrent til iPad. Forrester regner med at Amazon kan sælge 3-5 millioner tavlecomputere inden årets slutning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere