TDC-butikker dropper Nokia-telefon

OPDATERET: TDC's telebutikker har taget Nokias highend-mobiltelefon, 8310, ud af sortimentet. Telefonen er fyldt med alle mulige fejl, og det har syv softwareopdateringer ikke ændret på.

Opdateret med kommentar fra Nokia.

Teleselskabet TDC's 63 telebutikker over hele landet har fjernet en ellers meget populær Nokia-mobiltelefon fra sortimentet.

Nokia 8310-modellen, der koster over 3.000 kroner og rummer detaljer som GPRS-data og FM-radio, er så smækfyldt med fejl, at TDC-butikkerne ikke længere vil lægge navn til den.

- Vi bliver gidsler mellem vores kunder og en mobilproducent, der ikke mener at have nogle fejl i sine produkter, siger indkøbschef Martin Lassen, Tele Danmark Butik.

Derfor nægter butikkerne at købe flere 8310-modeller hjem til kunderne, selvom efterspørgslen er stor:

- Men vi har set for mange kunder komme tilbage til butikkerne med den telefon, siger Martin Lassen.

Problemerne ligger i softwaren, og Martin Lassen kan ikke pege på én eller to fejl. Der er flere problemer, som opstår periodisk og for eksempel kan betyde, at telefonen pludselig slukker af sig selv.

Erkender ikke fejl

Nokia har frigivet otte software-opdateringer til Nokia 8310, men efter at version nummer syv stadig var ramt af fejl, sagde Martin Lassen stop.

- Nu har vi valgt den fra, simpelthen for at statuere et eksempel over for Nokia. Problemet er, at det er så svært at få Nokia til at erkende fejlene. De siger i stedet, at det er vores SIM-kort, der fejler noget, og det er helt hen i vejret, siger Martin Lassen.

Han er klar over, at det kan koste kunder at sige nej til Nokia-produkter. Trods medarbejdernes advarsler imod telefon-modellen, insisterer mange kunder alligevel på at forlade butikken med en Nokia 8310 i hånden.

- Nokia er så stærk en mærkevare, at denne beslutning får konsekvenser for vores salg, indrømmer Martin Lassen.

Nokia vil heller ikke over for Computerworld Online tale om ekstraordinære fejl i 8310-modellen:

- Fejlfrekvensen på Nokia 8310 er ikke højere, end hvad der er normalt for vores produkter. Vi forhandler i øjeblikket med Tele Danmark for at løse de oplevede problemer, siger informationschef i Nokia Mobile Phones, Nilla Peterson.

Den finske koncern har tidligere fået kritik for ikke at indrømme fejl i mobiltelefonerne. I april måtte Nokia bide i det sure æble og indrømme fejl i en mindre produktion af mobiltelefoner.

Imens talte især tyske medier højt om "generelle kvalitetsproblemer" hos det finske varemærke.

Relevant link:

Nokia 8310




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere