Manden bag Edbpriser.dk etablerer konkurrent

Konkurrenceklausulen bliver ikke håndhævet, men programmøren bag pristjenesten edbpriser.dk spås alligevel ikke store chancer af sin tidligere arbejdsgiver.

Manden bag prissammenligningstjenesten Edbpriser.dk, Lars Rasmussen, har forladt sin tidligere arbejdsgiver, Retail Net-Commerce Systems, og barsler nu med en konkurrerende pristjeneste, der til forveksling ligner Edbpriser.dk.

- Vi var ikke enige om den fremtidige strategi for Edbpriser.dk, og desuden var kemien ikke den bedste. Derfor forlod jeg firmaet, siger Lars Rasmussen om sin afsked med det projekt, han har arbejdet på siden studietiden i 1993.

Klausul uden betydning

Lars Rasmussen har ganske vidst en konkurrenceklausul i sin kontrakt med Retail Net-Commerce Systems, men den har virksomheden ifølge Carsten Bang, der er medlem af bestyrelsen, ikke tænkt sig at håndhæve.

- Vi lever i et frit land, og hvis Lars Rasmussen tror, han kan programmere en tjeneste, der kan konkurrere med Edbpriser.dk, skal han være velkommen til at forsøge, siger Carsten Bang.

Han påpeger, at der ligger noget, der ligner 20 mandeårs programmering bag pristjenesten, og at det virker noget mistænkeligt, hvis Lars Rasmussen på få måneder kan få en tilsvarende tjeneste i luften.

- Lars Rasmussen må ikke benytte den viden, han har tilegnet sig hos os, og konkret kan vi se på tjenesten, om han har taget kildekode med over, hvilket han selvfølgelig ikke må. Men hvis han har tænkt sig at programmere en helt ny tjeneste fra bunden, tror jeg, han kommer på noget af en prøve, siger Carsten Bang.

Ligner til forveksling

Retail Net-Commerce Systems er ifølge Carsten Bang ked af at miste Lars Rasmussen, men han tror ikke på, at den nye pristjeneste får nogen reel betydning for konkurrencesituationen på markedet.

Til det siger Lars Rasmussen:

- Jeg er blevet opfordret til at lave en konkurrerende tjeneste af mange forhandlere, men jeg ved godt, der er lang vej igen. Jeg mener helt sikkert, der er plads til os begge samt en række andre pristjenester, og om jeg bliver en reel konkurrent til Edbpriser.dk, må tiden vise. Indtil videre er jeg bare glad for at være blevet min egen arbejdsgiver igen.

Lars Rasmussen erkender, at hans nye pristjeneste Gate2prices til forveksling minder om Edbpriser.dk.

- Det, der adskiller sig, er alt det bagvedliggende. Brugergrænsefladen er nogenlunde den samme, men funktionaliteten er meget anderledes. Eksempelvis er søgefunktionen meget mere detaljeret, og priserne bliver opdateret fire gange om dagen og ikke kun en enkelt som hos Edbpriser.dk, siger Lars Rasmussen.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

MAN Truck & Bus Danmark A/S

IT Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere