Artikel top billede

Bliver dette den største iPad-dræber?

Den nye tavlecomputer fra Amazon bliver sandsynligvis betydelig billigere end iPad.

Det er så godt som sikkert at Amazon kommer med sin egen tavlecomputer inden oktober. Der har været rygter om den nye tablet i mange måneder. Nu har konsulentfirmaet Forrester udgivet en større rapport om Amazons tablet. Den indeholder en række opsigtsvækkende prognoser om den nye tavlecomputer. Forrester forudsiger blandt andet, at Amazons tablet bliver den største konkurrent til iPad.

"Bundlinien er: Et år frem vil Amazon være synonym med Android på tablets, en stærk nr. 2 som ligger lige efter Apples iPad," skriver Forrester, som altså forventer at Apple og Amazon sammen vil dominere tablet-markedet.

Det er jo ganske imponerende, når man tænker på, at Amazon end ikke har lanceret sit produkt endnu.

Forrester mener at Amazon kan sælge 3-5 millioner tablet-computere alene i årets fjerde kvartal hvis tavlecomputeren lanceres til en pris på mindre end 300 dollar. Det er i så fald også betydelig billigere end iPad, hvor prisen - afhængig af model - er næsten det dobbelte.

Det afgørende er, at Amazon - i modsætning til Apple - ikke har brug for at tjene penge på hardware. Amazon har allerede vist med sin Kindle, at man er parat til at sælge hardware med underskud. Pengene skal komme fra salget af indhold og tjenester til enhederne. Derfor kan Amazon også tillade sig at komme ind med en betydelig lavere pris end Apple.

Samtidig har Amazon et stærkt brand, masser af indhold og en cloud-infrastruktur som gør selskabet til den eneste troværdige udfordrer til iPad, mener Forrester.

En anden prognose i rapporten er, at Amazons hardware også vil blive brugt af andre producenter, så vi kan regne med at se "Amazon tablets" fra forskellige firmaer.

Forrester tror også, at den kommende tablet fra Amazon vil gøre det langt mere interessant at udvikle Android Honeycomb-applikationer. Indtil nu er der færre end 300 applikationer til Honeycomb, mens der er omkring 100.000 iPad-applikationer.

ComON har tidligere skrevet om at Amazon har kæmpet med en del problemer på vejen med sin nye tavlecomputer. Amazon har blandt andet overvejet at udvikle sit eget operativsystem, men i sidste ende besluttet at satse på Android.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere