Artikel top billede

Mobilopladning kan føre til datatyveri

Hvis du lader din telefon op med offentlige ladestationer, kan du risikere at data bliver stjålet.

Du kender situationen. Du er på farten og din mobil er ved at løbe tør for strøm. Måske er du heldig at finde en station, hvor du kan lade din telefon op. Men pas på. Du kan risikere at telefonens data bliver kopieret mens den lades op. Mange telefoner åbner automatisk for USB-dataoverførsel når de registrerer en kabelforbindelse.

Det blev demonstreret på Defcon-messen i Las Vegas forleden, hvor Brian Markus fra Aires Security havde installeret en gratis opladningsstation hvor deltagerne kunne suge strøm til deres telefon.

Markus og hans kolleger havde udstyret stationen med forskellige opladningskabler der passede til de mest populære trådløse enheder. På skærmen stod der ”Free Cell Phone Charging Station”.

Mindst 360 deltagere på Defcon valgte da også at tilslutte deres trådløse enhed til stationen – men så snart en enhed blev koblet til, skiftede skærmen til en advarselsbesked, der fortalte at informationer kan blive overført fra telefonen uden ejerens accept.

Nogle af telefon-ejerne mente at have blokeret for USB-dataoverførsel – men forskerne kunne vise, at der automatisk bliver åbnet for USB-dataoverførsel når telefonen kobles til.

Der er flere informationer om eksperimentet i denne blog, der også advarer mod at stole på offentlige ladestationer. Det anbefales at oplade sine mobile enheder fra almindelige stikkontakter med sit eget ladekabel.

Hvis man alligevel bruger en offentlig station, bør man i det mindste slukke sin telefon.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere