Artikel top billede

TouchPad-købere får en del af pengene tilbage

HP vil nu refundere en del af pengene til de kunder, der har betalt fuld pris for TouchPad.

Hvis man har købt en HP TouchPad mellem den 1. juli og 19. august kan man måske se frem til at få en del af sine penge tilbage. HP fortæller nu at man vil refundere prisen til alle de kunder, der har betalt fuld pris.

I sidste uge kom meddelelsen om at HP dropper WebOS-platformen og mandag blev TouchPad så sat til salg i HP's onlinebutik for blot 99 euro, hvor den hurtigt blev udsolgt. Tidligere har den kostet mellem 400 og 580 euro i Europa.

Allerede inden den officielle meddelelse om at HP trækker stikket til WebOS var prisen for tavlecomputeren sat ned med 20 procent. Den europæiske pris for 16 GB-modellen var således reduceret fra 480 til 400 euro.

Det var meget usædvanligt at prisen blev sat ned så kort tid efter den oprindelige lancering af produktet, og det blev da også tolket som et krisetegn.

HP lovede i forbindelse med denne prisnedsættelse, at kunder som tidligere havde betalt fuld pris ville få en tilgodeseddel til App Catalog, hvor man så kunne købe software til en værdi af 40 dollar. Her kunne man så bemærke, at udvalget af software i App Catalog desværre er rimelig begrænset.

Indtil videre har HP ikke fortalt, hvor meget de kunder der har betalt fuld pris for TouchPad kan regne med at få tilbage efter det seneste brandudsalg, eller hvornår pengene bliver refunderet.

Det er også uklart, om købere af smartphonen Veer også kan regne med at få penge tilbage. Denne WebOS-telefon blev også til sidst solgt til en stærkt reduceret pris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere