Artikel top billede

Sådan beskytter du dig mod dyre datatab

Du skal tænke dig godt om, inden du lægger dine værdifulde data ud i skyen.

Mange virksomheder nu opbevarer store dele af deres forretningskritiske data i skyen på tredjeparters-servere – ofte uden at gøre sig de store overvejelser om datasikkerhed eller kontraktlige forhold. Men den seneste tids nedbrud hos blandt andet Amazon og Microsoft har vist, at data ikke nødvendigvis ligger sikkert i skyen. Flere cloud-udbydere har ligefrem mistet kundernes data efter tekniske problemer – og det er med til at ryste tilliden til skyen.

Derfor er det ikke nok at bruge fjernbackup til sine data. Fritz Henglein, der er professor hos Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, anbefaler, at man enten gør brug af to helt uafhængige backups eller regelmæssigt kontrollerer, om backupsystemet fungerer planmæssigt.

”Benytter man fjernbackup, kan man regelmæssigt bede leverandøren om en backup fra deres system og så kontrollere indholdet. Samtidig bør man have en plan for reetablering af virksomhedens it-system hos den eksisterende eller en ny leverandør,” siger Fritz Henglein.

Han oplever, at det er væsentligt simplere at implementere aftalerne, herunder importere data, end at komme ud af dem med sine data i behold.

”Hvordan er vilkårene, den dag man vil skifte til en anden leverandør, eller hvor udbyderen lukker? Det er vigtigt at sikre, at man hurtigt kan få sine data retur i et systemuafhængigt format samt komme ud af kontrakten. Når man nemt kan flygte, har de heller ikke råd til at slække på den tekniske kvalitet,” lyder hans budskab.

Professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School opfordrer til bevidsthed omkring de juridiske forhold når data lægges ud i skyen.

"Uanset om man får hostet sit økonomisystem eller sin hjemmeside, er det er væsentligt at sikre sig, at man altid har de fulde rettigheder til dataene og adgangen hertil. Det er eksempelvis meget vigtigt, hvis hostingudbyderen går konkurs," siger han.

Han mener desuden at det kan være en fordel at bruge anerkendte leverandører, selvom den seneste tid har vist, at selv giganter som Microsoft og Amazon kan blive ramt af problemer.

”Det ville være altødelæggende for de store it-firmaer, hvis en kundes data gik tabt eller blev misbrugt. Derfor tager de alle tænkelige forholdsregler,” siger Niels Bjørn-Andersen.

Hos en af de store danske leverandører af ERP- og økonomistyringssystemer, Logos Consult, er man jævnligt i kontakt med virksomheder, som ikke har en brugbar sikkerhedskopi af deres forretningskritiske data, den dag de mangler den.

"Sikkerhedskopiering samt forsvarlig opbevaring er ofte både tidkrævende og besværlig. Det har givet vind i sejlene for internetbaserede løsninger, der overtager sikkerhedskopieringen eller hele it-infrastrukturen. Samtidig oplever vi, at mange forretningskritiske data i praksis ofte kun eksisterer i selve økonomistyringsprogrammet," siger adm. direktør Peter Frøbert.

Han vurderer, at mere end hver tiende danske virksomhed i dag benytter webbaserede økonomisystemer – sædvanligvis uden at gøre sig overvejelser om risikoen for uforudsete hændelser.

"De fleste tror, at de har en brugbar sikkerhedskopi. Når det ikke er tilfældet, kan det koste virksomheden livet. Hvad er prisen, hvis al information om ordrebeholdning, igangværende arbejde samt tilgodehavender går tabt? For nogle er svaret 50 pct. af årsomsætningen," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere