Artikel top billede

Wikileaks klar med nye afsløringer

Nu har whistleblower-platformen frigivet yderligere 35.000 diplomat-telegrammer fra USA.

Wikileaks har frigivet yderligere 35.000 diplomatiske meddelelser fra amerikanske ambassader rundt omkring i verden. Det fortæller organisationen på Twitter. Dermed har Wikileaks offentliggjort omkring 50.000 af de 251.000 dokumenter fra den oprindelige datasamling, som blev overdraget til Julian Assange og hans folk.

Tidligere har Wikileaks samarbejdet med forskellige mediepartnere som New York Times i USA, The Guardian i Storbritannien og Der Spiegel i Tyskland, der har fået forhåndsadgang til materialet, men denne gang vil man overlade det til internet-brugerne selv at grave sig gennem dokumenterne.

Det kan også skyldes, at forholdet mellem Wikileaks og de tidligere mediepartnere efterhånden er meget belastet.

Wikileaks opfordrer til at man sender en tweet med hash-taggen #wlfind, hvis man støder på interessante oplysninger i dokument-samlingen.

De senest offentliggjorte telegrammer er dog stemplet med ”unclassified” og dermed er det nok usandsynligt at der er store nyheder gemt i dokumenterne.

Det mest interessante er 350 meddelelser om Libyen, der kan være med til at sætte perspektiv på den aktuelle situation i landet. De stammer dog fra tiden inden oprøret mod Gaddafi-styret. I en af meddelelserne skriver amerikanske diplomater, at Libyen er ”en vigtig partner i kampen mod terror”.

Flere af dokumenterne beskæftiger sig med salg af våben fra USA til Libyen. De indeholder også nye oplysninger om den tidligere libyske justitsminister Mustafa Abd al Dschalil, der nu er formand for det nationale overgangsråd.

Det er første gang i længere tid, at Wikileaks frigiver en større dokumentsamling. I den seneste tid har Wikileaks gjort sig bemærket med sin strid med den tidligere talsmand Daniel Domscheit-Berg, der er ved at lancere sin egen tjeneste OpenLeaks. Han har angiveligt taget fortrolige dokumenter med fra Wikileaks og vil ikke levere dem tilbage, men lover dog at slette dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere