Private får gratis elektroniske checks

Med det nye betalingssystem Ewire kan danskerne gratis overføre penge til hinanden på internet. Det skal lokke brugerne til, så selskabet bag Ewire senere kan leve af gebyrer fra butikker, som tilslutter sig systemet.

Endnu et elektronisk betalingssystem har meldt sin ankomst på den danske internetscene. Systemet, der hedder Ewire, gør det muligt for privatpersoner gratis at overføre penge mellem hinanden.

I modsætning til netbanker kræver Ewire blot, at kunderne opretter sig som brugere og overfører penge til din Ewire-konto. Så sender du en e-mail til den person, du skylder penge, og når vedkommende har oprettet sig som bruger, kan han overføre beløbet til sin egen konto.

- Vi forventer i løbet af tre til fire måneder at få mellem 5000 og 10.000 registrerende privatbrugere, og det skal vi bruge for at få virksomhederne til at anvende vores betalingssystem frem for andre betalingssystemer, siger Morten Holst, der er direktør i Ewire.

Manglende fodfæste

Meningen med det elektroniske checkhæfte er, at man som privatbruger ikke blot skal overføre penge til venner og bekendte, men også benytter Ewire som betalingsmiddel i internetbutikker.

Butikker, der vil tilbyde sine onlinekunder at betale med Ewire, skal erlægge et opstartsgebyr plus et årligt gebyr til Ewire, og derudover koster hver transaktion et gebyr, der afhænger af købets størrelse.

På det marked konkurrerer Ewire med eksisterende betalingsformer som Dankort, Valus og Coinclick, men ifølge Morten Holst har ingen af de eksisterende betalingsformer fået så godt fodfæste, at det er umuligt at hapse kunder fra dem.

- Vi har ikke flere millioner kroner til pumpe i markedsføring, så vi sætter vores lid til partneraftaler med eksempelvis MetroXpress og TV3, samt til at budskabet om vores system vil spredes fra mund til mund, siger Morten Holst.

Brug for tusinde kunder

Han forklarer, at Ewire skal have omkring 500 butikker på kundelisten, før indtægten kommer op på en million kroner eksklusiv transaktionsgebyrer, og at Ewire forventer at tilslutte det dobbelte antal butikker løbet af de første tre måneder.

- Vi skal gerne begynde at tjene penge i løbet af et halvt års tid, siger Morten Holst. Han erkender dog, at de kunder, der allerede har tilmeldt sig, har kostet Ewire mere i support og implementering, end tilmeldingsgebyrerne har indbragt.

- Vi er lige kommet i gang, og nu skal vi først og fremmest have nogle privatpersoner til at bruge systemet. Når det så er en realitet, skal butikkerne nok følge trop, lyder det fra Morten Holst hos Ewire, der blandt andre har Skandiabanken som aktionær.

Han ønsker dog ikke at oplyse præcis hvor stor en aktiepost, Skandiabanken har, eller hvor meget banken har investeret i Ewire.

- Men der er tale om en ret lille post, som vi i øjeblikket ser på, om vi kan udvide lidt i den kommende tid, siger Morten Holst.

Foruden Skandiabanken er Eurotrust, Compaq Computer og Deloitte & Touche at finde på listen over Ewires samarbejdspartnere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere