Torsdagens aviser om IT

Fiasko for indkøbsportal. Microsoft starter finansieringsselskab. Nye millioner til Netdoktor. TDC afviser tilskud til MMS-telefoner.

Fiasko for indkøbsportal

De offentlige indkøbere svigter den offentlige indkøbsportal doip.dk, som Gatetrade.net driver. Omsætningen i første halvår nåede kun op på to millioner kroner, hvor vurderingen i januar i år, da portalen åbnede, var 270 millioner kroner. Ifølge administrerende direktør Steen Gede, Gatetrade.net, udgør de offentlige indkøb en femtedel af omsætningen i selskabet. Fuldmægtig Helle Schade-Sørensen fra Videnskabsministeriet vurderer, at træghed hos de offentlige indkøbere er skyld i den foreløbige fiasko. Men et eksempel fra Aalborg Sygehus viser, at det vil koste 6,6 millioner kroner ekstra, hvis sygehuset skal bruge doip.dk til at gennemføre årlige indkøb for 220 millioner kroner. (Erhvervsbladet)

Microsoft starter finansieringsselskab

Microsoft Capital bliver navnet på et nyt finansieringsselskab, som fra årsskiftet skal tilbyde kunderne at låne penge til deres IT-investeringer på favorable vilkår. Det skal særligt øge salget af økonomisystemer, derimellem Navision, fordi forhandlerne ønsker at kunne tilbyde kunderne finansiering. Ifølge Preben Damgaard, direktør for Microsoft Business Solutions, vil softwareselskabet foretage en grundig kreditvurdering af hver enkelt kunde. Der bliver en nedre grænse for lån på 10.000 dollars (75.000 kroner), men Microsofts enorme kassebeholdning sikrer, at der i princippet ikke er nogen øvre grænse for, hvor mange penge kunderne kan låne. (Jyllands-Posten)

Nye millioner til Netdoktor

Netdoktor har fået et ukendt millionbeløb fra tre nye investorer. Lars Thuesen, tidligere finansdirektør i SAS, erhvervsadvokat Jesper Rothe og Frederik Heegaard, stifter af sommerhusbureauet Novasol, står bag indskuddet, som sikrer dem hver en plads i selskabets bestyrelse. Samtidig konverterer det hollandske ventureselskab Apax hovedparten af sit tilgodehavende i selskabet til aktiekapital. Samtlet sikrer det ifølge administrerende direktør Mikael Vissing, at Netdoktor kan fortsætte, og han lover overskud på driften resten af året. (Jyllands-Posten)

TDC afviser tilskud til MMS-telefoner

TDC vil ikke give tilskud, så kunderne kan slippe billigere end de nuværende cirka 5000 kroner, når de køber en telefon med mulighed for at sende og modtage billedbeskeder, MMS. Den nye teknologi kræver nye telefoner, men selv om TDC har store forventninger til indtjeningen på billedbeskeder, så er selskabet ikke klar til at tage penge op af lommen. "Vi har besluttet, at vi ikke vil give tilskud til telefonerne overhovedet. 77 procent af danskerne har i dag mobiltelefoner, så det er helt unødvendigt med tilskud," siger administrerende direktør Mads Middelboe, TDC Mobil. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere