Eterras tidligere direktør Jan Elbæk bliver fra 1. september direktør hos Hewlett-Packard i Danmark - med ansvar for enterpriseløsninger og salg til storkunder. Samtidig indtræder han i Ledelsesgruppen og bliver stedfortræder for administrerende direktør Niels Svenningsen.
HP oplyser, at der er tale om en nyoprettet stilling.
I følge HP er betyder ansættelsen af Jan Elbæk, der mistede sin direktørpost i Eterra, da selskabet blev fusioneret med Ementor, at HP øger deres satsning
på at sælge større integrerede løsninger.
»Med Jan Elbæks personlige netværk, erfaring og kundeforståelse har vi fundet en af de bedste personer i Danmark til at videreudvikle og sælge HP's løsninger til de største kunder,« siger administrerende direktør Niels Svenningsen, HP.