Nyt parti kræver stop for mobilmaster

Til kommunalvalget i Københavns Kommune opstiller en ny liste, som kræver at opsætningen af nye 3G-master bør stoppes indtil sundhedsfaren er afklaret.

Den eneste mærkesag for den nye liste, som stiller op ved det kommende kommunalvalg i Københavns Kommune, er et stop for opsætningen af nye 3G-mobilmaster indtil sundhedsfaren er afklaret. Samtidig er der startet en underskrifts-indsamling mod mobilmaster i beboelsesområder, som satser på at samle mindst 10.000 underskrifter, der skal overrækkes til videnskabsminister Helge Sander.

Den 4. oktober afholder Forskningsstyrelsen et informationsmøde om forsknings-programmet for ikke-ioniserende stråling. Programmet skal afdække potentielle sundhedsrisici i forbindelse med anvendelse af ikke-ioniserende stråling med særlig henblik på brug af mobiltelefoni og mobiltelefonnettet. Der lægges særlig vægt på eventuelle risici for børn og unge.

Men stifterne af den nye liste mener det er paradoksalt, at de mulige sundheds-skadelige virkninger først undersøges efter opsætningen af de nye master. I forbindelse med TDC's nye 3G-net, som bliver lanceret i dag, er der opsat flere tusinde nye mobilmaster.

Videnskabsministeren har tidligere understreget, at hverken byggelovgivningen, planlovgivningen eller masteloven i dag giver mulighed for at inddrage helbredsmæssige hensyn i behandlingen af sager om tilladelser til mobilmaster.

»Men når man ikke må inddrage sundhedsmæssige forhold, så kan det virke lidt besynderligt at befolkningen så altid bliver forsøgt beroliget, hvad angår sundhedsmæssige forhold, ved at henvise til at den aktuelle ikke-ioniserende stråling der omgiver os, er lavere end grænseværdierne sat af ICNIRP? Selv samme ICNIRP har I deres seneste rapport konkluderet at selvom intet tyder på at mennesket tager skade af at blive udsat for ikke-ioniserende stråling, så er forskningen på området så mangelfuld - specielt hvad angår børn - at man i realiteten ikke kan konkludere at det er ufarligt,« siger Michael Køhler, som er en af initiativtagerne til den nye liste.

International Commision on Non-Ionizing Radiation Protection - ICNIRP - er en uafhængig international kommission, som rådgiver bl.a. EU og WHO om ikke-ioniserende stråling. Det er ICNIRP, der har fastsat de grænseværdier for stråling, som følges i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere