En ny internetportal, som Videnskabsministeriet har taget initiativ til, skal blive mødested for studerende og erhvervsliv.
Portalen skal dække alle 11 universiteter i Danmark. De studerende kan selv lægge deres opgaver ud på portalen, så alle interesserede kan se dem. Det kan andre studerende have gavn af, men dermed kan de også vise, hvilke kompetencer de har.
Det kan blive et udstillingsvindue over for virksomheder og myndigheder, som har brug for studerende til projekter eller andre opgiver.
Ifølge videnskabsminister Helge Sander er der allerede en række initiativer i gang, som formidler kontakt mellem studerende og erhvervsliv. Dem vil han udbygge og systematisere med den nye portal, som han regner med kan gå i luften til sommer næste år.