Den 14. september rystede jorden i den tyske by Landau. Det svage jordskælv var det andet i området i løbet af blot fire uger. Mistanken rettede sig hurtigt mod et geotermisk kraftværk, som firmaet Geox har konstrueret syd for byen. Her pumpes hvert sekund 70 liter varmt vand op fra tre kilometers dybde. Geotermi bliver spået en stor fremtid som vedvarende energikilde – men geologer mener, at de dybe boringer i den ustabile undergrund kan udløse jordskælv.
Det største potentiale for geotermisk energi findes i lande med mange vulkaner og en meget aktiv undergrund – Island bruger allerede i stor udstrækning geotermi. Men den naturlige energi fra Jordens indre udvindes også i Danmark.
Et geotermisk anlæg pumper varmt vand op fra undergrunden – typisk fra flere kilometers dybde – og det varme vand kan så enten benyttes direkte til opvarmning eller bruges til at generere elektricitet. I overfladeanlægget trækkes varmen ud af det geotermiske vand ved hjælp af varmevekslere og varmepumper. Det geotermiske vand, som ofte er stærkt saltholdigt, blandes således ikke med vandet i fjernvarmenettet.
Det første danske geotermiske anlæg blev etableret i Thished helt tilbage i 1988 og her forsynes 1.000 boliger med varme. Fra produktionsboringen pumpes op til 200 kubikmeter vand pr. time op fra knap 1,3 km dybde. Vandet filtreres og ledes gennem et varmepumpeanlæg, filtreres igen og pumpes tilbage til undergrunden. Anlægget kan alt i alt levere op til 20 gange så meget varme fra undergrunden, som den elektricitetsmængde, der anvendes til at drive anlægget. Varmen overføres til byens fjernvarmenet.
Et nyt anlæg blev etableret på Amager i 2005. Her udnyttes et reservoir i Bunter-formationen i en dybde på ca. 2,6 km, hvor vandet har en temperatur på 73 C. Vandet afkøles i varmevekslere til ca. 17 C, inden det sendes tilbage i reservoiret af en injektionspumpe. Planen er, at det nuværende anlæg skal udvides fra to til 11 boringer inden 2015. På længere sigt kan geotermi dække op mod en femtedel af varmebehovet i hovedstadsområdet.
Fordelene er indlysende. Energien fra undergrunden er ubegrænset, miljøvenlig og den skal ikke transporteres over store afstande. I modsætning til f.eks. vindenergi er der hverken problemer med støj eller klager over grimme møller i landskabet. Og varmens fra Jordens indre er konstant – den svinger ikke ligesom vinden, bølgerne eller solens stråler.
Undergrunden holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, herunder kernen, som har en temperatur på ca. 5.000 °C. Hvis ikke energien udnyttes, vil den under alle omstændigheder forsvinde ud i det iskolde verdensrum.
Men der er mørke skyer i horisonten. I Tyskland, Frankrig og USA har ingeniører boret dybt ned i tektonisk aktive zoner – og resultatet har i mange tilfælde været mindre jordskælv. Fagfolk er enige om, at geotermiske projekter kan udløse små rystelser – spørgsmålet er, om de også kan forårsage mere alvorlige jordskælv.
I USA har et projekt nord for San Francisco skabt debat. Det lille californiske firma AltaRock Energy arbejder med den såkaldte Hot Dry Rock-teknologi, hvor vand presses ned med et tryk på 276 bar i et fire kilometer dybt borehul. Vandet får den varme, tørre undergrund til at danne sprækker, hvor vandet opvarmes til 250 C og til sidst skyder tilbage til overfladen gennem et andet borehul. Her bliver det varme vand brugt til at drive en dampturbine, der genererer elektricitet.
Beboere i området frygter, at Hot Dry Rock-metoden kan udløse jordskælv i en af verdens mest geologisk aktive regioner. Det amerikanske Department of Energy har foreløbig stoppet driften af pilotanlægget, mens en ny undersøgelse skal klarlægge mulige risici.
En anden og mere skånsom metode – den såkaldte hydrotermiske geotermi – nøjes med at pumpe varmt vand op, som allerede ligger i undergrunden. Her skulle risikoen for »seismiske hændelser« være betydelig mindre.
Eksperter fra det amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT) har beregnet, at geotermiske anlæg kan levere op til 100 gigawatt elektricitet i USA over de kommende årtier – det svarer til omkring 70 atomkraftværk. Èn ting er sikkert – der ligger mere end rigelig energi i undergrunden til at dække menneskehedens behov. Det store spørgsmål er, hvordan denne energi skal bringes op til overfladen.
Geologerne rammer hele tiden ind i forhindringer. Et dybdegeotermisk kraftværk blev indviet i franske Soultz-sous-Forets i sommeren 2008 – og geologerne registrerede efterfølgende mere end 3.500 »seismiske hændelser«. I december 2006 blev den schweiziske by Basel ramt af et jordskælv med en styrke på 3,4 på Richter-skalaen; nord for byen havde geofysikere boret fem kilometer ned i den hårde undergrund. Projektet måtte afbrydes.
Metoden med at pumpe vand ned i undergrunden for at varme det op er under kraftig kritik – vandet kommer måske til at fungere som et slags smøremiddel, der får undergrunden til at bevæge sig i ryk.
En rapport fra det amerikanske Energiministerium konstaterer at risikoen for »ødelæggende jordskælv« er meget lille, men tilføjer at selv de mindste mærkbare rystelser kan få meget negative konsekvenser for befolkningens holdning til geotermi. En amerikansk geofysiker anbefaler at placere kommende geotermiske anlæg midt i Nevada – langt fra civilisationen. Det bliver sværere i det tætbebyggede Europa.
I Danmark arbejdes der i øjeblikket på et nyt geotermisk projekt i Spang ved Sønderborg. Boringen af de to geotermiske brønde er dog foreløbig udskudt på ubestemt tid. Boreriggen har været plaget af tekniske problemer og projektet er nu i sat bero, indtil en ny borerig er fundet. De to brønde skal nå ned i en dybde på to kilometer. Det lokale fjernvarme-selskab forventer dog fortsat, at det samlede geotermiske anlæg kan stå færdigt i efteråret 2011.
