Sydkoreanske Samsung og japanske Toshiba er på vej til at etablere en fælles virksomhed, som skal producere storagedrev. En netop indgået aftale mellem de to virksomheder omfatter udvikling og produktion af optiske enheder såsom harddiske, CD-ROM- og DVD-ROM-drev.
Til sammen får de to virksomheder 22 procent af det globale marked, som er tæt på at gøre dem til verdens førende leverandør af optiske drev, skriver det amerikanske CRN.
Samsnung kommer til at besidde 49 procent af den nye fællesvirksomhed, mens Toshiba sidder på de resterende 51 procent. Firmet placeres i Japan, men en helejet produktionsenhed vil blive etableret i Sydkorea.